MorescoSpejderne

Kontakt

Adresse: 

Morescosvej 7-9

2920 Charlottenlund

MOS

MorescoSpejderne

MorescoSpejderne er en spejdergruppe i Charlottenlund, der blev etableret i 2012, da spejdergrupperne 2. Ordrup (stiftet i 1936) og Ermelund (stiftet i 1935) blev lagt sammen. MorescoSpejderne har derved dybe rødder i spejderhistorien på trods af sin unge alder.

Vi er en gruppe på ca. 80 spejdere i alderen 7 år og opad – og en masse engagerede ledere, som alle elsker spejderlivet med alt hvad dertil hører af gang i bålet og udeliv i al slags vejr. Vi lægger vægt på et stærkt fællesskab og på at man lærer at blive en del af en gruppe, der kan samarbejde.

 

Om at være spejder hos MorescoSpejderne

Vi mødes i vores hytter på Morescosvej 7-9 i Ordrup. Her er vi flere forskellige spejdergrupper, der har til huse. MorescoSpejderne og holder til i de nye sorte hytter.

Vi har tre aldersopdelte grene, der alle mødes om onsdagen på følgende tidspunkter:

  • Minierne (7-10 år) mødes 18-19.30
  • Juniorerne (10-12 år) mødes 18-20
  • Trop (12-16 år) mødes 18-20

Nogen gange mødes vi andre steder i nærområdet – fx på Charlottenlund Fort. Ud over at holde spejdermøder tager vi også på ture – både endagsture, weekendture på Sjælland og lidt længere lejrture. Vi plejer bl.a. at have en weekendtur inden jul, en i foråret og en sommerlejr på en uge for hele gruppen (altså alle aldersgrene).

Vores halvårsprogram står i vores medlemsblad, Tam-Tam, som også kan læses på hjemmesiden. Når du bliver medlem, får du også tilsendt Tam-Tam med posten. Du kan også følge os på Facebook: Facebook.com/MorescoSpejderneDDS.

 

Hvad er spejder?

Det er at få mudder på bukserne og røglugt i håret, men være ligeglad, fordi du er på tur med dine kammerater.
Det er at lære at tænde bål og klare dig i naturen.
Det er at tage på lejr og møde nye og gamle venner.
Det er at ligge tæt i soveposerne i teltet og fortælle røverhistorier.
Det er at redde jorden fra at gå under på et actionfyldt natløb.
Det er at bygge et tårn af rafter, som du kan se ud over hele byen fra.
Det er at lege vandkamp i heden på sommerlejren.
Det er at kigge ind i lejrbålets gløder sammen med dine venner under en stjerneklar himmel.

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos os i MorescoSpejderne!